{{header.openStatus}}

Sæsontilbud

Gælder fra 1. marts 2018 til og med 30. juni 2018.

Læs mere her

/ Produkter

Tegl / Belægningstegl

Belægningstegl Farveægte teglklinker fra Farum Beton gør uderum til yndlingsrum med et varmt og indbydende udtryk. Alle vores belægningstegl er hårdtbrændte og frostsikre, og dermed velegnede til det danske klima. Og vores brede sortiment gør det muligt at finde nøjagtig den sten og nuance, der passer til jeres ønsker – og omgivelsernes karakter.

Belægningstegl brændes ved meget høje temperaturer og det gør dem meget robuste og modstandsdygtige. Vores tegl er desuden farveægte. Det betyder at solens stærke UV-stråler ikke nedbryder teglenes naturlige farve. Og så er de skridsikre i vådt og glat føre.

Vælger du en belægningsløsning med tegl, kan du også glæde dig over du får et produkt, der tager hensyn til miljøet. Fugeandelen er relativt lav (10%) og det tillader ca. 37% af regnvandet at synke ned. Det er med til at udligne grundvandsbeholdningen og aflaster tilmed kloaksystemet – og det er også værd at tage med i overvejelserne i disse skybrudstider!

Belægningstegl kræver ingen særlig vedligeholdelse – ud over at du engang imellem bør tjekke, at der er nok fugemateriale mellem klinkerne. Er der ikke det, kan det føre til en forskubbelse af klinkerne og dermed ærgerlige kantskader. Vi anbefaler, at du fuger belægningstegl med pH-neutral fugemateriale.

Belægningstegl er nemme at vedligeholde. De tåler vintersaltning, men vi anbefaler du tager hensyn til miljøet og gruser i stedet. Mos og alger har svært ved at gro på teglklinker fordi de er så hårdtbrændte, men det kan forekomme på steder med meget skygge. Mos og alger kan fjernes ved at feje lidt grus over belægningen – og ukrudt kan fjernes med brænder.

De mange variationer og det store farveudvalg i vores belægningstegl gør det muligt at skabe et funktionelt og harmonisk uderum. Og faktisk kommer teglenes smukke naturlige udseende rigtigt til deres ret, når vind og vejr har gjort deres og har patineret bl.a. indkørsler, terrasser og havegange.

Vi forhandler mere end 30 varianter af belægningstegl og mange er som standard lagervarer.

Kom og lad dig inspirere af vores muligheder med belægningstegl i vores udstillingshave. Haven har altid åbent, også uden for åbningstid. Du kan også blive kontaktet af en af vores dygtige rådgivere her.

Uderum

Uderum er ekstra rum. Vi udvisker grænsen mellem ude og inde og anlægger uderum som aldrig før.

Læs mere her

Book havearkitekt

Farum Beton har et rigtig godt samarbejde med havearkitekt Mie Due. Tryk her og få mulighed for at booke et gratis og uforpligtende møde med Mie på Farum Beton.

Læs mere her